Noget af det jeg elsker højest i hele verden, er at samle en større gruppe af venner for at tage på restaurant. Når propperne flyver, vinen flyder og latteren fylder rummet, ryger al etikette ud til opvaskeren sammen med de beskidte tallerkener fra forretten. Det er kærlighed i en form, der får Emma Gad til at smide taktstokken.
Alligevel har de seneste år gjort det sværere for mig at dyrke lige præcis den hobby. Coronapandemien har lukket restauranter og sendt flere af mine venner ud i arbejdsløshed. Hvad der før var et knudepunkt for vores vennegruppe, blev med et snuptag et fjernt minde.
Minder fra barndommen
Her for nyligt rodede jeg igennem nogle fotografier hjemme hos mine forældre. Jeg faldt over et billede fra mit barndomshjem, hvor mine forældre havde inviteret nabolaget over på havefest. Og lige dér tænkte jeg ”Der var den sgu!”.
Den hygge jeg har savnet fra restauranten, har vennerne og jeg aftalt at lave til en madklub. Måske er maden noget værre lort og måske bliver vinen ikke parret ordenligt med kyllingen, men alt det er underordnet, så længe vi i hinandens selskab kan uddele historier.
Også i haven
For at fuldende minderne fra mit barndomshjem, har jeg nu købt et stort havemøbelsæt med plads til 12 personer og en lang grill, hvor jeg kan smide en hel pattegris ind. Det bliver grisefest a la grå Danmark, med sangria på billig bag-in-box-vin.
Der er hurtigt gået konkurrence i, hvem der kan lave mad som Gordon Ramsey, og det store våbenkapløb med køkkenudstyr er gået i gang, men jeg har aldrig været mere motiveret til at lære at lave udfordrende mad. Så nu kan restauranterne holde lukket så længe regeringen vil, jeg skal nok klare den derhjemme med mit store havemøbelsæt.
